Alle dage på Øse Efterskole starter med indtjekning, gåtur, morgenmad og morgensamling med vagtlæreren. Vi tror på, at frisk luft, morgenmad og fællessang er verdens bedste start på dagen. Det er vigtigt, at du får noget ordentligt energi, derfor er morgenmad, frokost og aftensmad obligatoriske – du skal møde op til de 3 måltider. I det år du er elev på Øse, er skolen dit hjem. I et hjem hjælper man til med mad og rengøring, så en del af din dagligdag er rengøring og hjælp med madlavning i køkkenet. Dagene er lange og du bruger masser ef energi. Derfor er det vigtigt, at du får din søvn. Gang-, værelses- og sovetider skal overholdes. Vi vil gerne, at du også bruger skolen om aftenen – og gerne sammen med dine kammerater. Der vil være en del planlagte aktiviteter, som du kan vælge at deltage i. Vi kører hele tre skemaer, bl.a. for at tilgodese de rette faglige og boglige behov, men også fordi vi sover en time længere i vintermånederne. Hvorfor gør vi det? Fordi det virker! Kl. 07.00: Morgengåtur + morgenmad Kl. 07.45: Morgensamling i aulaen Kl. 08.00: Rengøring Kl. 08.30: Undervisning Kl. 10.00: Pause Kl. 10.30: Undervisning Kl. 12.00: Frokost + rengøring Kl. 13.00: Undervisning Kl. 14.30: Pause Kl. 14.45: Undervisning Kl. 15.30: Pause Kl. 15.45: Undervisning Kl. 17.15: Pause Kl. 17.45: Aftensmad Kl. 18.15: Stilletid Kl. 19.15: Aftenaktiviteter Kl. 21.00: Aftenskaffe Kl. 21.45: Gangtid. Man skal være på sin værelsesgang. Kl. 22.15: Man skal være på sit værelse. Kl. 22.15: Vagtlæreren kommer rundt og siger godnat Kl. 23.00: Ro på skolenHverdagen.
Struktur på dit liv
Der er brug for stille stunder på en efterskole. Derfor er der hver aften en times stilletid efter aftensmaden. Her skal du være på dit værelse og der skal være stille på skolen. Tiden kan bruges til lektier, læsning eller hygge med dine værelseskammerater. I stilletiden er der også mulighed for at bruge skolens lektiecafé.
Læs artikel fra Lokalavisen og Politikken her: På-Øse-Efterskole-sover-de-længe
Orienteringsaften
Kom til orienteringsaften på Øse efterskole. Har du spørgsmål - ring til Michael Schweigler på telefon: 2034 8505