Fremtidens teknologi i dine hænder
Science

Fra teori til virkelighed Som elev på Science-linjen vil du møde en spændende kombination af klassisk undervisning i fysik og kemi og mere praktisk arbejde med projekter, der fokuserer på aktuelle problemstillinger. Med et år på science-efterskole får du chancen for at udforske alt fra robotdesign og bølgelære til kemiske eksperimenter, der kan gøre en forskel for mange menneskers hverdag rundt om i verden. Du lærer at tænke tværfagligt og opdager, hvordan natur, teknologi og bæredygtighed hænger sammen i en større kontekst. Vi baserer undervisningen på, hvordan arbejdet med naturvidenskab og teknologi ser ud i den virkelige verden. Det vil sige, at du lærer at stille spørgsmål og formulere en undren, at opstille hypoteser og at måle, analysere og reflektere over dine fund og resultater – præcis som en rigtig forsker ville gøre det. På Science-linjen vil du dykke ned i virkelighedsnære problemstillinger, hvor du udfordres til at finde innovative løsninger. Hvordan kan moderne teknologi hjælpe til at tackle klimaforandringer? Hvordan kan kemi og fysik skabe bæredygtige alternativer til produkter, vi bruger i dag? Det er blot nogle af de spørgsmål, du vil få mulighed for at fordybe dig i på science-efterskolen. Her er højt til loftet og plads til, at dine idéer kan blive til noget større, når de får lov at vokse i samarbejde med andre. Som science-efterskole sætter vi selvfølgelig fagligheden højt. På linjen har vi dygtige faglærere, der ikke nødvendigvis er læreruddannede, men som kommer med en fagligt stærk baggrund og en stor passion inden for netop science. Det betyder, at du vil møde engagere undervisere, der vil inspirere dig til nye måder at tænke på – og til forhåbentlig at forfølge din interesse for naturvidenskab og teknologi, hvis det er det, du ønsker at arbejde videre med i fremtiden. Undersøgende nørd, Innovativ, Fysik uddannet – derfor holder vores Science-linje selvfølgelig til i Fakta-huset 😜 For at arbejde seriøst med naturvidenskab og teknologi skal rammerne være helt i top. Øse Efterskole er en science-efterskole, hvor du virkelig kan udfolde din indre science-nørd. Med et helt nyt fysiklokale – kaldet Fakta-huset – og din egen arbejdsstation kan du nemt fordybe dig i eksperimenter og projekter. Faciliteterne er skabt til at inspirere og understøtte en praktisk og kreativ tilgang til naturvidenskab, hvor du bliver klogere for hver gang, du benytter dig af de forskellige muligheder, som rammerne på en efterskole med science byder på. Som elev på Øse Efterskole er 8 timer om ugen dedikeret til undervisningen på Science-linjen. Herudover har du 4 kreative valgfagstimer, hvor du kan udforske forskellige interesser, der måske supplerer det, du lærer gennem dit linjefag – eller tager dig i en helt anden retning. Du har rig mulighed for selv at sammensætte dit skema og dermed få en alsidig og inspirerende efterskolehverdag med vægt på det, du brænder for. Vi ønsker at skabe de bedste rammer for både fællesskab og faglighed. Skulle der være for få tilmeldte til din linje, giver vi mulighed for at vælge den som en valgfagslinje svarende til 4 lektioner ugentlig. Du skal derfor kombinere den med en anden linje. På den måde får alle elever en god og meningsfuld linjesammensætning. Hvert år arrangerer vi en studietur for Science-linjen til en storby i Europa. Her skal vi gå på opdagelse og opleve naturvidenskabelige og teknologiske miljøer, som de kan se ud udenfor Danmark. Vi håber, at turen kan give inspiration til det videre læringsforløb og åbne dine øjne for, hvordan science påvirker verden omkring dig. Når du vælger en science-efterskole som Øse Efterskole, åbner du døre til videre uddannelser og fremtidig karriere inden for naturvidenskab og teknologi – måske som kemiingeniør, miljøteknolog, biolog, fysiker eller underviser inden for det naturvidenskabelige felt. Du træner både din evne til at tænke kreativt og analytisk – færdigheder, der er eftertragtede inden for mange forskellige områder. Uanset hvilken retning, du vælger at følge senere hen, kan det derfor slet ikke undgås, at du tager værdifulde kompetencer med dig videre fra din tid på science-efterskole. Vil du opleve, hvordan hverdagen ser ud på en science-efterskole, hvor innovation, bæredygtighed og kreativitet går hånd i hånd med fællesskab og læring? Book en rundvisning her, og få meget mere at vide om, hvad du kan forvente af et år på science-efterskole hos os.Fremtidens teknologi i dine hænder
Science

Drømmer du om at forstå, hvordan naturvidenskab og teknologi kan forme verden?
På Øse Efterskoles Science-linje får du en unik mulighed for at kombinere nysgerrighed og kreativitet, mens du arbejder med avanceret teknologi og spændende naturvidenskabelige emner.Undervisningen
Lær, hvordan science kan løse verdens udfordringer
Inspirerende undervisere
Morten Nederby
Fysik handler om Fakta

Moderne science-faciliteter
Suppler science med kreativ undervisning
Vær opmærksom på!
Tag på studietur med science
Bliv godt rustet til en fremtidig karriere inden for science
Er du klar til et år på science-efterskole?