“Den grundlæggende ændring i børnenes og ungdommens situation de sidste 100 år er, at de har forvandlet sig fra at være en arbejdskraft til at være en udgiftspost.”Hvis du vil gå på Øse Efterskole, tilmelder du dig via onlineformularen på hjemmesiden, hvorefter du straks modtager en kvittering på din optagelse. Du skal dog også besøge skolen, inden du starter som elev, så vi kan lære hinanden lidt at kende. For at aftale et besøg kan du tilmelde dig en orienteringsaften på hjemmesiden, eller du kan ringe til skolens kontor og aftale en tid. Indmeldelsesgebyret er på kr. 3.000 og skal være betalt senest 1. august året før, du vil være elev på skolen. Ved evt. indmeldelse senere end 1. august året før skolestart betales gebyret så snart, du får besked om, at du er optaget. Fortryder du senere din indmeldelse, får du ikke pengene tilbage. Skoleåret 2025/2026: Kr. 2.800 pr. uge hvorfra der trækkes støtte fra staten. Betalingen dækker ophold, undervisning, materialer, lejrtur m.v. Der kommer altså ikke flere udgifter undervejs. Vi kalder det ”All inclusive!” Øse Efterskole giver en særlig søskenderabat på kr. 250,-/uge i tilskud= kr. 10.500,- pr. skoleår til elev nr. 2, forudsat det er inden for samme skoleår. Du får støtte til betalingen fra staten. Statsstøtten beregnes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på baggrund af skemaer indsendt af skolen. Disse skemaer får du og dine forældre tilsendt fra skolen, som også sørger for at sende dem videre. Der er flere muligheder for at søge individuel supplerendeelevstøtte. Hvis skoleopholdet afbrydes i utide, betales der kr. 8.400 i udmeldelsesgebyr Dette beløb ydes der ingen støtte til. Hvis I har svært ved at betale et efterskoleophold, er det muligt at søge om lokal efterskolestøtte hos os, når jeres unge menneske er optaget som elev. Lokal efterskolestøtte er en pulje, der er øremærket til at hjælpe familier, der har svært ved at finansiere et efterskoleophold, selvom de får statslig elevstøtte Det er muligt at søge forskellige fonde og legater: Ved udmelding af en elev under et igangværende ophold betales et udmeldelsesgebyr på 8.400 kr. svarende til 3 ugers betaling. Udmeldelse sker skriftligt ved mail til kontoret@oese.dk. Ved bortvisning af en elev betales et hjemsendelsesgebyr på 8.400 kr. svarende til 3 ugers betaling. Bestyrelsen & Ledelsen v/ Øse EfterskoleØkonomi. All inclusive
Om økonomi og indmeldelse
Særlige muligheder for støtte
Beregn din pris
Besøg os
Kom til rundvisning på Øse Efterskole. Meld dig til en af vores orienteringsaftener og dage.