Heavy, reggae, pop eller elektronisk?

Musikefterskole

Øse efterskole

En efterskole med musik som linjefag er et oplagt valg for dig, der venter på at slippe din indre musiker fri. På en musikefterskole får du de bedste rammer for at kunne eksperimentere på egen hånd, når det kommer til skabelsen af ny musik, samtidig med at du får mulighed for at danne venskaber på tværs med andre unge på din egen alder, der deler de samme interesser for musikken.

Alt dette og mere til er lige netop det, vi kan tilbyde vores elever på musikefterskolen Øse. Der er derfor alt mulig god grund til, at du bør overveje at hive et år ud af kalenderen og tage enten 9. eller 10. klasse på musikefterskole.

Et år på efterskole klæder dig på til livet som voksen

Det siges, at et efterskoleår svarer til syv år – og det er ikke helt ved siden af. På musikefterskolen Øse bliver du klædt på til voksenlivet og udover alt det faglige og de musiske kompetencer, som du vil lære undervejs, vil der også være rig mulighed for at blive klogere på dig selv og styrke dine sociale kompetencer i fællesskabet med andre. Det store fællesskab, venner for livet og måske din allerførste kæreste – alt dette er noget af det, der venter forude, når du indleder dit efterskoleår hos os.

Er du til musik? Så har vi linjen til dig!

Uanset om du er til heavy, hiphop, pop eller jazz, så har du mulighed for at spille din musik. På vores efterskole har vi plads til alle og enhver – det eneste der tæller er, at du har en oprigtig musisk interesse.

Vi holder til i Musikhuset, hvor der er 3 øvelokaler, et lokale til elektronisk musik og et lydstudie. Lokalerne er fuldt udstyret med instrumenter og lydanlæg. så du får de bedste rammer for at prøve kræfter med mange forskellige genrer i løbet af din efterskoletid. På den måde kan du blive klogere på egne evner og dine personlige præferencer, når det kommer til skabelsen af musik.

I forbindelse med det ene øvelokale er der bygget en udendørs scene, så når vejret tillader det, kan vi rykke direkte ud af øvelokalet og på scenen. Det giver en helt særlig oplevelse at få lov at spille musik udendørs, og med publikum på får du en snert af festivaloplevelsen helt tæt ind på huden.

Du kan tilmelde dig musiklinjen, uanset hvilket niveau du er på. Om du har spillet eller sunget i flere år eller aldrig har prøvet kræfter med det, er ikke afgørende. Undervisningen tager udgangspunkt i dit niveau, og vi vil arbejde på at udvikle dine evner derfra.

For mere information om arbejdet på linjen henvises til vores årsplan.

Dine undervisere

Vi har som en fri skole muligheden for at ansætte andre lærerkræfter end netop læreruddannede. Så på alle vores fire linjer har vi dygtige faglærere, der både brænder og er eksperter indenfor deres felt, men som samtidigt synes, at det er vidunderligt at undervise!. Faglærere, der kommer med en helt specifik uddannelse og baggrund, der netop giver dig det niveau ekstra, der skal til hvis du virkelig vil fordybe dig og lade dig inspirere.

Michael Schweigler

Musiklærer​

Daniel Peter Jensen

Musiklærer

Johan Møller

Konservatorieuddannet​

Martin Søndergaard Jørgensen

Konservatorieuddannet​

Rytmikken er vores våben

På musikefterskolen Øse kommer du til at arbejde med sammenspil, rytmelære, turné, komposition, elektronisk musik, nodelære, studieoptagelser, improvisation, hørelære, festival, parafraser, lektier, koncerter, sved, energi, øvelser, øvelser og atter øvelser! Du skal spille til koncerter, café aftener, turnéer og selvfølgelig på vores egen musikfestival – Øse Festival, som vi kalder ØF! Du skal også bag om scenen og være med til at planlægge ØF. Du skal booke bands, skrive pressemeddelelser, designe plakat, være roadie og meget mere. På vores musikefterskole er du derfor garanteret at blive udfordret på den fede måde, hvor to dage aldrig er ens, hvor der er højt til loftet, og hvor nye idéer får vinger at flyve på.

Hvis du er klar, så garanterer vi dig:

  • at du får brugt og udviklet dine musiske evner.
  • at du får udviklet din samspilsevne.
  • at du bliver bedre til dit instrument.
  • at du får afprøvet forskellige genrer og stilarter.

Du har mulighed for at modtage instrumental undervisning i sang, kor, guitar, bas, trommer og klaver.

Filmuge & teaterproduktion. Hele skolen arbejder sammen

I efteråret bruger alle elever og lærere en uge på at arbejde med film på mange forskellige måder. Der bliver tryk på og der skal arbejdes intenst. Ugen afsluttes med en gallafremvisning, hvor de elevproducerede film vises.

I foråret opsætter skolen en stor teaterproduktion, hvor alle skolens kompetencer sættes i spil. Produktionen kommer til at indeholde musik, sang, skuespil, animationer, film, dans, sceneteknik, kostumer m.m.. Alle musikefterskolens elever inddrages i projektet, der strækker sig over en arbejdsperiode på 2 uger. Vi spiller 8 – 10 forestillinger.

Studietur. Vi skal inspireres!

Der bliver hvert år arrangeret en studietur for linjen til en europæisk storby, samt én turne i Danmark og eventuelt i det nordtyske. Her skal vi opleve, fremvise og arbejde med musik, som kan inspirere til arbejdet hjemme på musikefterskolen. Du får derfor rig mulighed for at få udvidet dine horisonter og få øjnene op for alt det, som musik også kan – nemlig at samle og forene på tværs af generationer og kulturer. Med flere planlagte ture ud af huset garanterer vi dig, at du aldrig vil kede dig på musikefterskolen Øse.

Lyder et ophold på efterskole med musik som noget for dig?

Du er altid velkommen til at komme og besøge musikefterskolen Øse for at finde ud af, om det er noget, som du vil kunne se dig selv i. På skolen vil du få en rundvisning og mulighed for at stille alle de spørgsmål, som du brænder inde med.

Kontakt os allerede i dag for at tage det første skridt i retningen mod dit nye musikeventyr på musikefterskolen Øse.

Følg med.
Facebook, Instagram eller Youtube

Vi vil så gerne snakke.
Giv lyd og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Øse Efterskole / Sønderskovvej 130 Øse / 6800 - Varde / Telefon: 75298505 / Mail: kontoret@oese.dk

Besøg os

Kom til rundvisning på Øse Efterskole. Meld dig til en af vores orienteringsaftener og dage.

Læs mere