0
procent

Nyhedsbrev

Uge 17

Studietur

I sidste uge var skolen på studieture til henholdsvis Prag og Berlin. Begge steder blev hele ugen tilsmilet af et fantastisk vejr, hvilket gjorde alting meget lettere. Der blev spillet koncerter, filmet, set teater, hørt musik, studeret kunst og ikke mindst hygget. Flere af linjerne arbejder efter hjemkomsten videre med det materiale, som de har fået indsamlet/optaget på turen.

Forår på Øse Efterskole

I weekenden var foråret endelig kommet til Øse. Selvom eleverne var trætte ovenpå studieturen, var der alligevel masser af kræfter til vandkamp og om aftenen blev der hygget med bål.

DM i dans på Haarby Efterskole

Onsdag deltager 10 piger fra Øse Efterskole i Det Syddanske Mesterskab i dans for efterskoler. Konkurrencen foregår på Haarby Efterskole. På Øse Efterskole har vi  dans som valgfag, mens de andre deltagende efterskoler har det som linje. Pigerne har trænet meget intensivt frem mod konkurrencen og de glæder sig vildt til at prøve kræfter med de andre efterskoler. Dagen byder også på workshops og hygge.

Følg med.
Facebook, Instagram eller Youtube

Vi vil så gerne snakke.
Giv lyd og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Øse Efterskole / Sønderskovvej 130 Øse / 6800 - Varde / Telefon: 75298505 / Mail: kontoret@oese.dk

24 timer på Øse!

Skal du prøve at være efterskoleelev - mærke stemningen - opleve kreativiteten på helt tæt hold?
Så ta´ et døgn på Øse Efterskole. Du kan stort set frit vælge en dato der passer dig og du vil få en dag sammen med et team af elever og lærere der vil tage godt imod dig.
Ring til Michael Schweigler på: 2034 8505 for at booke en rundvisning.


Læs mere