0
procent

Nyhedsbrev

Uge 8

Skitur til Norge

I uge 6 var hele skolen i Norge på skitur. Traditionen tro gik turen til Skarslia, hvor vi bor som de eneste på et skihotel beliggende lige ved løjperne. Hotellet er på ingen måde luksus, men der er masser af hygge, plads og ikke mindst svømmehal og sauna. Eleverne var delt op i hold alt efter kompetencer på ski. De rutinerede skiløbere tog et par dage til et større skiområde ved Ål, mens begynderne kæmpede på begynderbakkerne i Skarslia. Om aftenen var der fællessamling med sang og fortællinger fra dagens skiløb. Den sidste aften blev det som altid afsløret, hvilken musical vi skal spille. Det bliver i år en omskrevet version af “Kærlighed ved første hik”. Turen var en stor succes.

Foredrag

På onsdag får skolen besøg af journalisten Deniz Serinci. Han har lige været på besøg i Syrien. Han har skrevet bøger om IS, Tyrkiet og Kurdistan. Deniz Serinci skal i sit foredrag fortælle om situationen mellem USA og Iran, hvilket er meget aktuelt lige nu.

Orienteringsaften

Så er der igen orienteringaften på skolen. Onsdag aften kl. 19.00 inviterer vi alle interesserede til at komme og se skolen. Aftenen starter med en rundvisning ved en af de nuværende elever. Derefter er der kaffe i spisesalen og skolens forstander og viceforstander fortæller om skolen. Der er naturligvis også mulighed for at stille spørgsmål. Man skal tilmelde sig til aftenen på kontoret@oese.dk

Følg med.
Facebook, Instagram eller Youtube

Vi vil så gerne snakke.
Giv lyd og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Øse Efterskole / Sønderskovvej 130 Øse / 6800 - Varde / Telefon: 75298505 / Mail: kontoret@oese.dk

Book en rundvisning

Du har mulighed for at booke en rundvisning på skolen på en af vores orienteringsaftener. Book online eller ring til kontoret på 75298505 for at aftale et besøg.

Book rundvisning


Warning: Use of undefined constant REQUEST_URI - assumed 'REQUEST_URI' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/oese.dk/public_html/wp-content/themes/oese/footer.php on line 120