0
procent

Nyhedsbrev

Uge 36

Dreng-/pigedøgn

Under overskrifterne “Fra dreng til mand” og “Benzin i blodet” skal drengene og pigerne fra torsdag til fredag i denne uge ud af huset i et døgn hver for sig. Hverdagen med lektier og andre aktiviteter er lagt på hylden til fordel for masser af sjov og overraskelser. Drengene har fået dresscode med hvid skjorte og slips/butterfly og pigerne skal signalere benzin i blodet.

Nye Øse bands

Så er musiklinjen klar med dette års 2 bands.
Øse Efterskole proudly presents:

“CAUGHT IN THE RAIN”

Bandet består af:
Oskar, Christian, Emilie, Louise, Ebbe, Juliane, Tee og Michéle.

“THE HATS”

Bandet består af:
TP, Freja, Maja, Morten, Aksel og Johannes.

Dans på Øse Efterskole

En time om ugen har alle eleverne dans. Under kyndig ledelse af vores 2 kønne danselærere Anne og Cæcilie bliver eleverne indført i dansens kunst. Lige nu er der line-dance på programmet og øvningen fortsætter ofte om aftenen på gangene, inden eleverne skal i seng.

Efterskolernes dag

EFTERSKOLERNES DAG SØNDAG D. 24.09. KL. 13.00 – 17.00

Kom og besøg Øse Efterskole. Tag din familie og venner med.
Flaget er hejst og forstanderparret byder velkommen. Du vil få en rundvisning af skolens elever. Der vil være aktiviteter på skolens 4 linjer: Teater, Kunst, Musik og Film, Animation og IT. Der vil bl.a. være mulighed for at prøve VR.
Efter rundvisningen er der kaffe i spisehuset og du og dine forældre får mulighed for at snakke med en af skolens lærere. Vi glæder os til at se dig og din familie.

Stemningsbillede fra vores kreative elever

Følg med.
Facebook, Instagram eller Youtube

Vi vil så gerne snakke.
Giv lyd og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Øse Efterskole / Sønderskovvej 130 Øse / 6800 - Varde / Telefon: 75298505 / Mail: kontoret@oese.dk

Efterskolernes dag

Kom til åbent hus søndag den 24. september kl. 13-17.

Læs mere